Rom - Ny dag i Rom

En ny dag i Rom er begyndt og vi glæder os til at se hvad den bringer af skønne oplevelser, vi har besluttet os for at vi vil ind og se Peterskirken og Vatikan museet..

Morgenmads terrassen er så hyggeligt, ren idyl

Så er vi endelig fremme også før den store kø....

Peterskirken (italiensk: Basilica di San Pietro in Vaticano) er en af verdens største kirkebygninger. Den er også kendt for sin benediktionsloggia, hvorfra en nyvalgt pave præsenteres første gang efter en afholdt konklave.

Den afløste en oldkristelig basilika fra 300-tallet.

Den ligger i Vatikanstaten i Rom og er et af de helligste steder for kristendommen og centrum for den romersk-katolske kirke. Den er ikke domkirke; det er Laterankirken (San Giovanni in Laterano).

Byggeriet blev påbegyndt i 1506 og afsluttet i 1626. Traditionen fortæller, at den blev bygget, hvor Sankt Peter, en af Jesu disciple og den første pave, blev korsfæstet og begravet. Kirken rummer efter overleveringen Sankt Peters grav under hovedaltret. Også andre paver er begravet der.

I kirken findes en samling af fantastiske mosaikker og marmorskulpturer. Den mest kendte er Michelangelos Pietà, der forestiller jomfru Maria med Jesus i sine arme, efter han er korsfæstet. Gravmonumentet for pave Pius VII(1831) er af Thorvaldsen, der ikke var katolik.

Den overdækkede korridor Passetto di Borgo opført af pave Nikolaus III forbinder kirken med Engelsborg. Går man ind ad Peterskirkens hovedportal, kommer man efter få meter til en stor, rød porfyrsten i gulvet. Der skal Karl den Store have stået, da han under julemessen i år 800 blev kronet til kejser af pave Leo III. Karl havde ønsket selv at sætte kronen på sit hoved og syntes meget dårligt om, at paven kom ham i forkøbet.

Den svenske konvertit Gudrun Ramstad havde en tilbøjelighed for katolske præster. Efterhånden gjorde det hende berygtet i hele Norden. J.O. Smit, der var katolsk biskop i Oslo, havde ondt af hende og tilbød hendesjælesorg, som han dog måtte afbryde af frygt for skandale. I 1928 flyttede han til Rom for som domherre at stå for de pavelige ceremonier. Men frk. Ramstad rejste også til Rom, og efter vesper 24. november 1929 rettede hun en revolver mod Smit. Den var ikke ladt, og Vatikanets politi fik hende sendt hjem. Men et rygte vil vide, at et skud blev affyret. Efter våbenbrug skal en kirke indvies på ny, og det skal så være sket med Peterskirken i al hemmelighed.

Peterskirken vil imponere enhver besøges. Den kæmpestore kirken er verdens største og der er intet der hverken måler sig med kirken indvendigt eller udvendigt.

Grundet Peterskirkens beliggende i Vatikanet afholder paven de fleste af sine gudstjenester i kirken eller på den store plads foran kirken, Peterspladsen.

Kuplen på Peterskirken, som er en af verdens største, dominere Roms skyline og fungerer som en påmindelse for turister, at et besøg i Peterskirken er et must når du er i Rom – og tro mig, du vil ikke blive skuffet!

Det siges, at Peterskirken er bygget oven på gravstedet for Sankt Peter, en af Jesus 12 apostle. Den oprindelige kirke blev bygget i det første århundrede og blev betragtet som datidens største bygningsmæssige bedrift.

Den nuværende kirken blev bygget i perioden 1506 til 1626 med Michelangelo som den største bidragsyder til det endelige design.

Det er så imponerende stort indenfor.. en fantastisk bygning

Størrelsen på Peterskirken vil imponere enhver besøgende og dimensionerne er utrolige: kirken er 218 meter lang, 46 meter høj og den kan huse op til 60.000 besøgende.

Kuplen er 136 meter høj og 42 meter i diameter hvilket gør det til en af verdens største.
Facaden på kirken er 115 meter bred og 46 meter høj stående ovenpå facaden er de seks meter høje statuer af Kristus, apostlene (undtaget Peter) og Johannes Døberen.

Indvendigt bliver kirkens kæmpemæssige størrelse tydelig. Dekorationerne viser velstanden af den katolske kirke under opførelser og du kan se store monumenter, så som baldakinen i bronze af Bernini (den står over alteret)

Du kan også se det måske mest berømte monument, marmorskulpturen af Michelangelo der viser Mary holdende på sin døde søns krop.
Der er så meget af se, hvorfor du skal afsætte god tid til dit besøg. Kig for eksempel nærmere på marmorgulvet eller de gigantiske men ekstremt detaljerede maleri i kuplens loft

Så flot

Vand skal der til

Vi er på vej mod det det sixtinske kapel og Vatikan museet

Der var nogle imponerende loftsmalerier...

Det Sixtinske Kapel (italiensk: Cappella Sistina) i Vatikanstaten blev opført i 1473-1481 til Pave Sixtus IV. Kapellet anvendes, når en ny pave skal vælges. Kardinalerne bliver lukket inde i konklavet (i Det Sixtinske Kapel), og der stemmes mellem kardinalerne. Valget foregår af flere omgange, og hver gang der er blevet stemt, brændes stemmesedlerne. Indtil den endelige afgørelse brændes sedlerne, så sort røg stiger op ad den lille skorsten. Når afgørelsen er klar brændes de sidste stemmesedler, således at en tynd hvid røgsøjle opstiger og indikerer, at der er blevet valgt en ny pave. Et sådan konklavekan vare flere uger.

I Det Sixtinske Kapel afholdes også dødsmessen for en pave samt påskemessen.

Af de nuværende kalkmalerier, er den tidligste del på sidevæggene. De er inddelt i tre niveauer. Den centrale lag af væggene har to cykler af malerier, der supplerer hinanden, Moses liv og Kristi liv. De blev bestilt i 1480 af Pave Sixtus 4. og udført af Domenico Ghirlandaio, Sandro Botticelli, Pietro Perugino, Cosimo Rosselli og deres værksteder. Projektet var måske overvåget af Perugino, der ankom til kapellet før florentinerne. Det er sandsynligt, at kommissionen for Ghirlandaios, Botticelli og Roselli var en del af en forsoning projekt mellem Lorenzo de' Medici, de facto hersker over Firenze, og pave Sixtus IV. Florentinerne begyndte at arbejde i det Sixtinske Kapel i foråret 1481.

Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo. Han skrev under på kontrakten i året 1508. Det blev færdiggjort 1514.

Vi er taget ud for at få noget aftensmad

Det er da en bøf

Det har simpelthen været en kæmpe oplevelse at være i Vatikanstaten og en vi sent vil glemme..