Rom - 3 af 4 - Forum Romano

Vi har gået lidt længere ned af gaden fra Colosseum og er endt ved Forum Romano. Nu skal det opleves

Forum Romanum var den centrale plads i antikkens Rom. Da de spredte beboelser omkring 600 f. Kr. sluttede sig sammen, begyndte bebyggelserne at vokse ned i lavningerne mellem højene, hvor de ældste bebyggelser lå. Området mellem Kapitol og Palatin blev drænet i slutning af 7. århundrede for at muliggøre beboelse, men i det følgende årh. måtte beboelserne vige for en plads, som lå centralt mellem højene i den voksende by. Derved fik byen Rom den centrale plads, der er karakteristisk for den middelhavske bystat. Denne plads kaldes på latin forum – på græsk agora.

Forum Romanum lå, hvor mange veje mødtes. Af dem havde Via Sacra – den hellige vej – en særlig betydning; den går hen over Forum, og dens brolægning kan spores tilbage til ca 550 f.Kr.. Byens torv var også stedet for en række offentlige bygninger. Ved siden af Via Sacra lå Regia, hvis navn betyder den kongelige. Det antyder, at den må have været en del af kongens bolig. (Fra før indførelsen af republikken). Ved siden af Regia lå Vesta-templet, hvor vestalinderne passede byens hellige ild. Potteskår peger på, at det ældste Vesta-tempel kan føres tilbage til ca. 550. Vesta-templets cirkulære form viser, at det oprindeligt har været en bygning af træstolper. Ved siden af templet lå huset, hvor de seks vestalinder boede. Også andre templer af meget gammel oprindelse lå på Forum, fxSaturntemplet og Castor og Polluxtemplet.

Forums nordvestlige hjørne var centrum for politiske aktiviteter: Her lå Comitium, den plads, hvor folkeforsamlingen mødtes for at vedtage love. Og her lå Curia,senatets mødebygning, og her var Rostra den sceneagtige forhøjning, som brugtes af folketalere. Navnet rostra, der er krigskibenes ’snabler’, hvormed de kan vædre fjendens skibe. Talerstolen var nemlig fra 328 f.Kr. udsmykket med erobrede ’skibsnabler’.

Samtidig med, at Forum var det politiske centrum og stedet for en del templer, var det også et handelscenter, en markedsplads. Derfor lå der på Forum en række handelsboder.

I den sene republikanske tid kom der store haller, basilikaer, som både kunne anvendes til handel og til retssager. I kejsertiden blev der bygget en del triumfbuerfor at hylde kejsere, der havde vundet i krig.

Forum var gennem romerrigets historie en plads, som blev tættere og tættere bebygget, og ældre bygninger blev erstattet af nye – efterhånden af marmor. Og da stedet samtidigt var centrum for romernes deltagelse i politik og handel, og stedet, hvor de mødtes for at høre nyt, blev pladsen efterhånden temmelig trang.

Cæsar og en del af de følgende kejsere byggede derfor en række nye fora ved siden af det gamle torv, se kejserfora.

En anonym tysk rejsende fra Einsiedeln berettede allerede i det 8. århundrede, at Forum var i forfald. I middelalderen bevaredes erindringerne om Forum Romanum, men dets monumenter var for en stor del begravede under murbrokker og affald, og stedet hed Campo Vaccino – komarken. Men pave Urban Vstilbagevenden fra Avignon i 1367 medførte en voksende interesse for de antikke monumenter, dels på grund af deres historiske betydning, dels som stenbrud for nye bygninger, som blev opført i Rom efter lang tids forsømmelse. Kunstnere fra slutningen af det 15. århundrede tegnede ruinerne på Forum og antikforskere begyndte i det 16. århundrede at kopiere inskriptioner. Prøveudgravninger begyndte i slutningen af det 18. århundrede.

En kardinal tog initiativ til at dræne området igen, og byggede en bydel ovenpå. Men udgravningerne ved Carlo Fea, som begyndte med at fjerne murbrokkerne over Septimius Severus-buen i 1803, og arkæologer under det napoleonske regime, markerede begyndelsen til en afdækning af Forum, som først var fuldt udgravet i begyndelsen af det 20. århundrede.

Nu bliver efterladenskaber fra mange århundreder vist sammen i fuld overensstemmelse med den romerske praksis at bygge oven på ruiner. Også i dag foregår der udgravninger på Forum, især op imod Kapitol.

Der var kø ved alle vandstederne, men det var godt nok også varmt, så vand skulle der til

Sikken en fin udsigt

Fra toppen af Forum Romano kan man få det hele med, et imponerende syn, man kan jo godt forstå at de gamle romere gerne ville bygge her

Cæsar

Vi har sagt farvel til Forum Romano og går videre i mod Pantheon

The Pantheon  meaning "[temple] of every god") is a building in Rome, Italy, on the site of an earlier building commissioned by Marcus Agrippa during the reign of Augustus (27 BC – 14 AD). The present building was completed by the emperor Hadrian and probably dedicated about 126 AD. He retained Agrippa's original inscription, which has confused its date of construction.

The building is circular with a portico of large granite Corinthian columns (eight in the first rank and two groups of four behind) under a pediment. A rectangular vestibule links the porch to the rotunda, which is under a coffered concrete dome, with a central opening (oculus) to the sky. Almost two thousand years after it was built, the Pantheon's dome is still the world's largest unreinforced concrete dome. The height to the oculus and the diameter of the interior circle are the same, 43.3 metres.

It is one of the best-preserved of all Ancient Roman buildings, in large part because it has been in continuous use throughout its history, and since the 7th century, the Pantheon has been used as a church dedicated to "St. Mary and the Martyrs" (Latin: Santa Maria ad Martyres) but informally known as "Santa Maria Rotonda". The square in front of the Pantheon is called Piazza della Rotonda. The Pantheon is a state property, ruled by Italy's Ministry of Cultural Heritage and Activities and Tourism through the Polo Museale del Lazio; in 2013 it was visited by over 6 millions.

The interior of the dome was possibly intended to symbolize the arched vault of the heavens. The oculus at the dome's apex and the entry door are the only natural sources of light in the interior. Throughout the day, the light from the oculus moves around this space in a reverse sundial effect. The oculus also serves as a cooling and ventilation method. During storms, a drainage system below the floor handles the rain that falls through the oculus.

The dome features sunken panels (coffers), in five rings of 28. This evenly spaced layout was difficult to achieve and, it is presumed, had symbolic meaning, either numerical, geometric, or lunar. In antiquity, the coffers may have contained bronze stars, rosettes, or other ornaments.

Circles and squares form the unifying theme of the interior design. The checkerboard floor pattern contrasts with the concentric circles of square coffers in the dome. Each zone of the interior, from floor to ceiling, is subdivided according to a different scheme. As a result, the interior decorative zones do not line up. The overall effect is immediate viewer orientation according to the major axis of the building, even though the cylindrical space topped by a hemispherical dome is inherently ambiguous. This discordance has not always been appreciated, and the attic level was redone according to Neoclassical taste in the 18th century.