Navnet betyder bogstaveligt talt Folkets plads, men det er afledt af poplerne (latin: populus), der også lagde navn til kirken Santa Maria del Popolo i pladsens nordøstlige hjørne. Pladsen fik sin nuværende form i 1816, da den blev omlagt af arkitekten Giuseppe Valadier. Frem til 1826 blev pladsen anvendt til henrettelser.
The Fontana del Nettuno (Fountain of Neptune) is a monumental fountain located in the Piazza del Popolo in Rome. It was constructed in the 1822-23 at the terminus of a newly built aqueduct, the Acqua Vergine Nuovo. The fountains in the Piazza del Popolo were the work of Giovanni Ceccarini. The Fontana del Nettuno is located on the west side of the square, and shows Neptune with his Trident, accompanied by two Tritons.
Piazza del Popolo hed i middelalderen Piazza del Trullo, efter en antik fontæne, der var pladsens eneste udsmykning, og mindede om de kegleformede bolighuse, trulli, [1] der endnu præger Apulien. På 1500-tallet fik pave Gregor 13. fontænen placeret foran S. Pietro in Montorio oppe på Gianicolo-højden, og i 1950 blev den endelig flyttet til Piazza Nicosia, nord for Piazza Navona.
Porta del Popolo er bygget sammen med kirken S. Maria del Popolo, og hed oprindeligt Porta Flaminia efter den nordgående vej, som her gik gennem Den aurelianske mur. På 800- og 900-tallet blev den kaldt Porta S. Valentino efter en lille kirke udenfor byporten. Først på 1300-tallet fik den navnet Porta del Popolo. Facaden ind mod pladsen blev udført af Bernini i 1655 til dronning Kristina af Sveriges indtog. Af hensyn til den voksende trafik blev sideportalerne åbnet i 1879. Bystyret havde planer om at føre en af Roms første sporvognslinjer gennem byporten, men i stedet for fik sporvognen endestation på selve pladsen.
Midt på Piazza del Popolo står den 24 meter høje obelisk på 235 tons, der kan føres tilbage til farao Setis tid, dvs minst 1200 f.Kr. I over tusinde år knejsede obelisken ved soltemplet i Heliopolis, til kejser Augustus i 10 f.Kr fik den fragtet til Rom, hvor den blev rejst på spina, muren midt på Circus Maximus. I 1589 fik pave Sixtus 5. den flyttet til Piazza del Popolo, hvor Valadier i 1826 anlagde de fire løver ved obeliskens fod. Blandt skandinaviskeguldalderkunstnere var det tradition, at deres ophold i Rom blev indledt med en ridetur på en af løverne.
Indtil 1816 var Piazza del Popolo en meget landlig plads, kantet af ladebygninger, kornmagasiner og fiskernes bådpladser ned mod Tiberen. Mod Monte Pincio (= Pinjefjeldet) var der en høj mur; bag den lå klostrets vingård og køkkenhave opad skråningen. Ca 1500 besluttede pave Alexander 6. at få pladsen ved Porta del Popolo brolagt. Pengekassen var tom, så han pålagde de prostituerede en afgift til finansiering av projektet. Det blev der penge af, for på den tid var der ca 7.000 registrerede skøger i Rom, voksende til ca 39.000 i 1528, ud af en befolkning på 200.000. Når en femtedel af byens befolkning ernærede sig af prostitution, skyldtes det dels, at Rom var en garnisonsby, og dels, at mandlige pilgrimme nemt kunne få aflad. Gejstligheden tog også let på kyskhedsløftet.
The Flaminio Obelisk (Italian: Obelisco Flaminio) is one of the thirteen ancient obelisks in Rome, Italy. It is located in the Piazza del Popolo.
It is 24 m (67 ft) high and with the base and the cross reaches 36.50 m (100 ft).
It was built during the kingdom of Pharaohs Ramesses II and Merneptah (13th century BC) and placed in the Temple of Sun in Heliopolis; it was brought to Rome in 10 BC by command ofAugustus, together with the Obelisk of Montecitorio, and placed on the spina of the Circus Maximus, followed three centuries later by the Lateran Obelisk.
The obelisk was discovered in 1587, broken into three pieces, together with the Lateran Obelisk; and it was erected in the Piazza del Popolo by Domenico Fontana in 1589, at the command Pope Sixtus V.
In 1823 Giuseppe Valadier embellished it with a base having four circular basins and stone lions, imitating the Egyptian style.
De to kirker på hver side af Corsoen ser ens ud, men er det ikke. S. Maria in Montesanto til venstre har grundplan som en ellipse og en tolvkantet kuppel, der er tegnet af Bernini. Den blev opført 1662-75, og fik navn efter karmeliterne fra Montesanto på Sicilien, der havde haft en kirke på grunden. Pave Alexander 7. tog initiativet til at rejse den nye kirke, men efter hans død gik byggeriet i stå, til kardinal Girolamo Castaldi skød penge ind, mod at få sit navn på facaden. Kirken er stillet til rådighed for Roms kunstnere.
S. Maria dei Miracoli har grundplan som en cirkel og en ottekantet kuppel. I altertavlen er der indfældet et undergørende madonnabillede, der i 1525 skal have frelst et barn, der var ved at drukne i Tiberen, hvor dets mor var optaget med at vaske tøj. To unge romere hørte moren skrige om hjælp, og kastede sig i floden. De forklarede bagefter, at en hvidklædt kvinde talte beroligende, og at barnet på uforklarligt vis blev løftet op over vandet, til de fik fat i det. Damen lignede Madonna på det undergørende billede, der dengang var opsat på Den aurelianske mur lige udenfor Porta del Popolo. Pave Alexander 7. ville skabe værdige rammer om billedet ved at bygge en kirke for det, men igen satte hans død stopper for projektet, og igen var det kardinal Castaldi, der betalte, igen mod at blive mindet på facaden. Castaldi ligger begravet i kirkens kor.
Det var ret meningsløst at bygge to kirker så tæt på hinanden i en bydel, hvor der ingen menighed fandtes, men rejsende der kom nordfra, skulle imponeres ved mødet med pavens by.
Dette er et stykke, som Giovanni Ceccarini har lavet fra det tidlige 19. århundrede. Det viser Rom, bevæbnet med Lance og hjelm, mellem floderne Tiber og Aniene og med hun-ulven foran hendes fodring Romulus og Remus.
Manden har søgt i skygge
Hvor skal vi hen du???
Vi er nået op til toppen, hvor der ligger en skøn park, her skal vi nyde udsigten
The Pincian Hill is a hill in the northeast quadrant of the historical center of Rome. The hill lies to the north of the Quirinal, overlooking the Campus Martius. It was outside the original boundaries of the ancient city of Rome, and was not one of the Seven hills of Rome, but it lies within the wall built byRoman Emperor Aurelian between 270 and 273.
Ham her min mand
Ingen kommentarer:
Send en kommentar