lørdag den 24. oktober 2015

Indien - Del 2 af 6 - Sikh templet

Næste stop var Sikh moskeen.. det var en kæmpe oplevelse og noget af det mest larmende jeg har oplevet, men det var til gengæld de eneste der ikke pressede en for penge


Gurudwara Bangla Sahib; is one of the most prominent Sikh gurdwara, or Sikh house of worship, in Delhi, India and known for its association with the eighth Sikh GuruGuru Har Krishan, as well as the pool inside its complex, known as the "Sarovar." It was first built as a small shrine by Sikh General Sardar Bhagel Singh in 1783, who supervised the construction of nine Sikh shrines in Delhi in the same year, during the reign of Mughal EmperorShah Alam II.
It is situated near Connaught Place, New Delhi on Baba Kharak Singh Marg and it is instantly recognisable by its golden dome and tall flagpole, Nishan Sahib. Located next to it is the Sacred Heart Cathedral.



Sikhisme er en religion på grundlag af lærdommen fra Guru Nanak og de ti næste Sikhguruer i Punjab i det femtende århundrede. Den er femtestørste organiserede religion i verden. Dette system af religiøs filosofi og udtryk er traditionelt blevet kaldt Gurmat (bogstaveligt talt guruernes råd) eller Sikh Dharma. Sikhisme kom fra ordet Sikh, som kommer fra Sanskrit-roden śiṣya, der betyder "discipel" eller "elev", eller śikṣa der betyder "instruktion". Shikisme er udsprunget af hinduismen og deler flere grundlæggende træk med den som læren om karma og genfødsel.
Den principielle tro indenfor sikhismen er troen på waheguru — repræsenteret ved brug af det hellige symbol på ik ōaṅkār, den universelle gud. Sikhisme taler for at stræbe efter frelse gennem disciplineret, personlig meditation over Guds navn og meddelelse. En grundlæggende egenskab hos sikhismen er det ikke-antropomorfiske gudsbegreb, da en tilhænger kan forstå Gud som selve Universet. Sikher bliver ordineret til at følge de oplyste lederes ti sikhguruers lærdom og den hellige skrift Gurū Granth Sāhib. Det og skrifter fra seks af de ti sikhguruer omfatter udvalgte værker fra mange tilhængere med forskellig socio-økonomisk og religiøse baggrund. Teksten blev dekreteret af Guru Gobind Singh, den tiende guru, som Khalsa Panths sidste guru. Sikhismens traditioner og lære er tydeligt associeret med Punjabregionenshistorie, samfund og kultur. Tilhængere af sikhismen er kendt som "sikher" (studerende eller disciple) og tæller over 23 millioner verden over. De fleste sikher lever iPunjab i Indien og millioner af sikher boede i det, som nu er det pakistanske Punjab indtil opdelingen af Indien.




Et sikhtempel kaldes gurdwara. I enhvert tempel finder man Adi Granth, som bruges til bøn og den daglige gudstjeneste, i hovedrummet. 

Derudover finder man altid et orange flag ved templet. Flaget er et symbol på frihed for sikherne og ses som et tegn på khalsafællesskabet.

Alle sikher kan lede bønnen og foretage gudstjenesten og enhver, uanset kaste, tro eller kultur, kan besøge sikhernes tempel.









I 1699 indførte den tiende guru broderskabet Khalsa. Både piger og drenge kan blive en del af broderskabet, som sikherne indvies til gennem et indvielsesritual.

Indvielsesritualet er individuelt og foretages omkring 14-15 års alderen, normalt i det lokale tempel. Efter indvielsen får alle mænd og kvinder det samme efternavn, henholdsvis Singh (løve) for mænd og Kaur (prinsesse) for kvinder.

Indvielsen til broderskabet kan betegnes som en dåb.

Under ritualet skal den enkelte fortælle om de grundlæggende principper i Khalsaen og som afslutning sige: "Khalsaen er af Gud, og sejren er til Gud" for at understrege, at Khalsaen er indstiftet af Gud, og at den fysiske og psykiske kamp, man fører i Khalsaens navn, er en tilbedelse af Gud. Herefter bliver personen barn af Gobind Singh og hans hustru Mata Saur Kaur. Således understreges enheden i tid.

Først ved indvielsen bliver sikhen et fuldgyldigt medlem af religionen med de forpligtelser, det medfører: Drengene skal forsvare religionen både åndeligt og fysisk, pigerne skal som voksne stå deres mænd bi og opdrage deres børn i den rette tro. 

Khalsa betyder "de rene". Broderskabet markerer et fællesskab af sikher, der igennem et indvielsesritual understreger deres ønske om et religiøst og socialt tilhørsforhold til det sikhistiske samfund.

Ved dåben eller indvielsen til Khalsabroderskabet overgiver sikhen sin person til Gud og vælger at leve et disciplineret liv. Indvielsen ses som et middel til at holde et højt spirituelt og etisk niveau i dagligdagen, da det forpligter sikhen til at arbejde for at det bedste for alle mennesker og kæmpe for fred og mod uretfærdighed. 

Dåben ses ligeledes som en måde, hvorpå sikhen kan vise sin betingelsesløse kærlighed til Gud på.

De 5 Ker
Et af sikhernes særkende er de 5 Ker:

Kesh, uklippet hår
Kara, et stålarmbånd
Kangha, en kam
Kashaira, shorts
Kirpan, en daggert

De fem kendetegn markerer en religiøs og social binding til religionen. Derudover har de enkelte tegn sin egen symbolik. 

De ikke-døbte sikher forventes som et minimum at overholde de to første, mens de døbte skal overholde alle. Daggerten er kun forbeholdt de døbte sikher. De døbte sikher skal desuden holde gudstjeneste bestående af fem hymner tre gange dagligt: morgen, aften og før sengetid.

Sikhernes turban er et krav til de mandlige medlemmer og er forbundet med kravet om, at sikherne ikke må klippe deres hår. Kvinderne kan vælge at bære en turban, men dette er ikke et krav.




Udover de 5 Ker har sikherne andre etiske leveregler. For alle sikher gælder det, at ethvert rusmiddel, utroskab samt at spise kød tilberedt efter de muslimske halal-skikke er forbudt.


Sikhismens oprindelse ligger i lærdommen fra Guru Nanak og hans efterfølgere. Nanak var modstander af mange af sin tids religiøse skikke og overbevisninger. Essensen i Sikh-lærdom blev af Nanak opsummeret: "Realisering af Sandhed er højere end alt andet. Stadig højere er sandfærdig levevis". Sikhismen tror på lighed mellem alle mennesker og afviser diskrimination på basis af kaste, tro og køn. Sikhismen tillæger heller ikke askese nogen betydning som et middel til at opnå frelse, men understreger i stedet vigtigheden af at leve sit liv som familieforsørger .
Sikhismen er en monoteistisk religion. I sikhismen er Gud – kaldet Vāhigurū — formløstidløs og usynlig : niraṅkārakāl ogalakh. Begyndelsen af den første udarbejdelse af sikh-skrifter er tallet "1", som betegner at Gud er universel . Det erklærer at Gud er allestedsnærværende og uendelig, og betegnes af begrebet ēk ōaṅkār. Sikher tror på at før skabelsen var alt hvad der eksisterede Gud og hans hukam (vilje eller ordre). Da Gud ville det blev hele kosmos skabt. Fra disse begyndelser nærede Gud "fristelsen og tilknytningen" til māyā, eller den menneskelige opfattelse af virkelighed.
Mens en fuld forståelse af Gud ikke kan opnås af mennesker, beskrev Nanak Gud som ikke fuldstændig ukendelig. Gud er allestedsnærværende (sarav viāpak) i alle skabelser og kan ses overalt af de vækkede. Nanak understregede at Gud skal ses fra et menneskes "indre øje", eller "hjerte": tilhængere skal meditere for at komme fremad mod oplysning. Guru Nanak Dev lagde fokus på åbenbaring gennem meditation, da dens strenge anvendelse tillader tilstedeværelsen af kommunikation mellem Gud og mennesker. Gud har intet køn i sikhismen, selv om oversættelser fejlagtigt præsenterer en Gud af hankøn.








Vi er nu gået ind i templet hvor det er pure guld..





Sikhernes hellige bog, vejleder-bogen kaldes Adi Granth eller Guru Granth Sahib. Den blev samlet og autoriseret af Guru Arjun i 1604 og fuldendt af Guru Gobind Singh, den 10. og sidste guru.

Bogen indeholder stifteren Guru Nanaks og flere af de andre efterfølgende guruers hymner og sange. Der er i alt omkring 6000 hymner og sange i bogen, der kan benyttes til bøn. Bogen æres, da man anser dens indhold som åbenbaringer til de tidligere guruer. Bogen er centrum for sikhernes gudstjeneste og religionens eneste hellige genstand (sikherne er imod enhver form for billeddyrkelse).












Vandet anses for at være helligt og de bader i det, for at få frelse... Lige nu er de dog ved at lave rensningsanlæg til at rense det kæmpe basin.. tænker ikke jeg skal deri..










Unge sikher, de ser da smadder flotte ud..



















Jeg var dybt fascineret af det her sted, jeg håber at jeg kan komme igen...



























Jeg elsker alle farverne her i Indien..
















Vi finder et lille egern..





Ingen kommentarer:

Send en kommentar