Indien - Del 1 af 6 - Delhi sightseeing

Så er det blevet tid til lidt sightseeing.. Michael har arrangeret turen og det hele, så nu skal det bare nydes... Jeg glæder mig virkelig til at se storbyen.. Ikke fordi der ikke er nok at opleve i Gurgaon, men man skal da opleve New Delhi når man er her...

Jeg skal helt sikkert prøve begge når jeg er hernede..

Vi er ankommet til et Hindu Tempel, hvor der er rigtig mange tiggere og fattige, de holder til her, da templet giver gratis mad 3 gange om dagen....

Hanuman Mandir Jhandewalan

The huge statue of Hanuman, which stands right at the busy Jhandewalan junction, is gorgeous. It deserves the attention of every passerby. Built in orange color in, the height of the gigantic statue is 108 feet. It is so popular that it is often used in films and news montages to imply Delhi city. The temple with this large idol is at a walking distance from Jhandewalan metro station. And since parking personal vehicles is a bit problematic here, commuting is via the metro train is the best. 

The entrance of this temple is like a monster’s figure; it is believed to be one of the numerous such monsters who were vanquished by Lord Hanuman. 
Tuesdays are considered to be very auspicious for visiting the Hanuman temple. This temple therefore remains very crowded on Tuesdays with people waiting outside in long queues for their turns to enter. On Tuesdays, special prayers conducted in the evening. 
It looks amazing when one gazes at the chest of the idol, where there is a small idol of lord Rama. Inside the temple, there is a slide that opens up and shows lord Rama’s images inside lord Hanuman’s chest. This sight is eagerly awaited by the visitors.
Vendors outside the temple sell prasaad, to be offered at the temple.

Hanuman er en hinduistisk gud, kaldes også Abeguden. Han er legemeligørelsen af mod, kriger-egenskaber og loyalitet og en meget yndet gud blandt hinduister

Hanuman kendes fra det hinduistiske epos: Ramayana. Dette omhandler prinsen Rama, en avatar (reinkarnation) af Vishnu, og hans liv.

Hanuman er halvt gud, søn af vindens gud, og halvt abe, og kommer via sin konge til at tjene Rama i hans jagt på sin stjålne hustru, Shita.

Alle hinduer tror på en stor Gud, som skabte universet. Han er alt almen. Han skabte mange halvguder, som hans hjælpere. 
I hinduismen tror man ikke, at Gud bor langt væk i et fjernt paradis, men at han er en del af enhver individs sjæl, hjerte og bevidsthed, og som venter på at blive opdaget. 
Hinduismen er både monoteistisk og panenteistisk. Det sidste betyder, at man ser Gud som eksisterende i og givende liv til alt levende. Panenteisme er en altomfattende koncept, som siger, at Gud både er i verden og udenfor det, og er både immanens og transcendent. 
De mange guder i hinduismen skal forstås som meget avancerede eksistenser, som har forskellige funktioner og kræfter. De kan f.eks. sammenlignes med ærkeengle fra kristendommen. Disse halvguder betragtes også som forskellige egenskaber af selveste Gud i manifesterede former med forskellige navne.

Hinduer tror, at sjælen er udødelig og fødes igen og igen i en proces, hvor man opnår erfaringer, lærer om livet og udfolder det religiøse. Når man når det sidste stadie med religiøs oplysning gennem karma, så befries man fra genfødslernes kredsløb (moksha) og forenes med Gud. 
Der har været mange eksempler på folk, som har kunnet huske deres tidligere liv. Disse folk har været undersøgt af videnskabsmænd, psykiatere og parapsykologer i gennem den sidste tid, og der er skrevet dokumenterende bøger og lavet videoer over det. De hellige hinduistiske vediske skrifter fortæller om reinkarnation. Men det er ikke kun hinduer, der tror på reinkarnation. Folk der tror på jainismen, sikhismen og buddhismen, indianerne i Amerika, nogle jødiske sekter m.v. tror også på reinkarnation. Selve kristendommen har også forkyndt en form for reinkarnation, men opgav det i det 12. århundrede.Â

Efter døden forlader sjælen kroppen, og tager form som et astralt legeme. Det astrale legeme eksisterer i en ikke-fysisk dimension kaldet det astrale plan, som er et sted, hvor vi også befinder os i drømme.

I dette stadie lærer vi også indtil vi bliver født igen på Jorden i en familie og miljø, som skal styrke vores åndelige bevidsthed og lære. Efter gentagne reinkarnationer med dharma, bliver vores sjæl fyldt med kærlighed, visdom og viden om Gud, og når dette sker, ophører karma og genfødslernes kredsløb.

Formålet med livet er derfor, at elske og tjene Gud, og opnå oplysning og frihed.

Hinduerne tilbeder ikke et sten- eller metalfigur. Hinduerne tilbeder Gud gennem afbildningerne, som fremkalder tilstedeværelsen af Gud fra de højere usete verdener, i afbildningerne, så vi kan kommunikere med Ham og modtage Hans velsignelser. Man kan f.eks. tage en telefon som eksempel. Vi taler ikke med telefonen, men gennem den til modtageren.

Guddommen kan også blive fremkaldt og følt i offerild, i et træ eller i en oplyst person. I templerne bliver Gud fremkaldt i helligdommene af præsterne. Gennem yoga og meditation kan vi også selv fremkalde Gud indeni os selv. Alt i alt skal billederne/statuerne betragtes som fokus for vores bøn og hengivelse.

Men hinduerne tror også, at Gud er alle steder og i alt. Der findes hindutempler, som ikke har nogen afbildninger, men kun et yantra, som er et symbolsk/mystisk diagram.

Mange religioner har hellige symboler. I kristendommen findes korset og jomfru Maria statuer. I islam findes den hellige Kaaba i Mekka, og i sikhismen har de Sikh Adi Granth bevaret i det Gyldne Tempel i Amritsar. Jøderne har Arken og Torah, og sådan kunne man fortsætte med eksempler fra de andre religioner. 
Menneskets sind frigør sig selv fra smerte ved at tænke på former og symboler, som fremkalder religiøs fordybelse, fred og spiritual viden. 
Alle religioner har noget helligt, og selv en kristen, der fornægter religiøse symboler fra f.eks. den katolske tro, vil alligevel reagere, hvis en person gjorde noget respektløs med Biblen, da Biblen har en hellig betydning for vedkommende i sindet. På samme måde de hellige ting i andre religioner sammenlignes med hinduismens religiøse afbildninger.

Det var sjovt at opleve de ældre  der, meget farverige...

Vi laver også nogle ofringer, i form af penge.. Så kan vi også blive velsignet..

Farverne har en vigtig betydning i hinduismen. Rigtig brug af farverne skaber et miljø, som skal gøre en person glad. Nogle af hovedfarverne, der bliver brugt i religiøse ceremonier er, er rød, gul, grøn (fra blade) og hvid. 
Rød:
Rød spiller en yderst vigtig rolle, og den bliver ofte brugt til mange specielle fester såsom bryllupper, festivals, når et barn bliver født osv.Man bruger også et rødt mærke på panden ved ceremonier og andre vigtige begivenheder. F.eks. bærer bruden en rød sari til et bryllup. Rød symboliserer Sakthi (tapperhed). 
Et rødt farvet tøj bæres af de guder, som er barmhjertige, modige, beskyttende, og som har styrke nok til at bekæmpe det onde. 
Brandgul: 
Denne farve repræsenterer ilden og da det onde bliver brændt af ilden, så symboliserer denne farve også uskyld. Det repræsenterer også religiøs afholdenhed. Det er også farven på de hellige mænd og asketere, der har forsaget verden. Det er også krigerkastens krigsfarve. 
Grøn:Symboliserer fred og lykke, og stabiliserer sindet. Farven påvirker øjnene positivt og repræsenterer naturen. 
Gul: Symboliserer viden og læring. Det symboliserer glæde, fred, meditation, kompetence og mental udvikling. Det er farven på forår og aktiverer sindet. Vishnu, Krishna og Ganesha bærer alle gult tøj, som repræsenterer viden. 
Hvid: Det er en blanding af 7 forskellige farver, og symboliserer derfor lidt af hver af disse farvers kvalitet. Det symboliserer uskyld, renhed, fred og viden. Gudinden for visdom, Saraswati, bærer f.eks. hvidt tøj, og sidder i en hvid lotus. Nogle af de andre guder har også lidt hvidt på deres tøj. En enke bærer ofte også hvidt tøj i sørgeperioden. 
Blå:Skaberen har givet meget af naturen en blå farve (himlen, oceanerne, søerne osv). De guder der har en blå farve repræsenterer mod, myndighed, stabilt sind, dyb karakter, og de er nogle der kan klare svære situationer. F.eks. er Rama og Krishna blålig i huden, da de beskyttede menneskeheden og bekæmpede det onde.

Det er noget af en drabelig indgang

Prikken på panden/mellem øjenbrynene er et religiøst symbol, og hos kvinder også et skønhedsmærke. (Bindi)

Det er et symbol på, at man er hindu, og for mange år siden gik både mænd og kvinder med en prik på panden og havde øreringe. I dag er det mest kvinderne, der bibeholder disse ting. Prikken har også en mystisk mening. Den repræsenterer det åndelige syns 3. øje, som de fysiske øjne ikke kan se. Det 3. øje kan vækkes ved hjælp af yoga, og formålet med det er, at man skal bruge og pleje denne åndelige vision for at sanse og bedre forstå livets indre virke. Det handler nemlig ikke kun om at se med sine fysiske øjne, men også se med sindets øje

Foruden det religiøse symbol, så symboliserer en rød prik bl.a. at en kvinde er gift, mens en sort prik bæres af ugifte kvinder og helt små børn for at holde det de onde blikke væk. Selve prikken udtrykker en religiøs betydning for hinduer, ligesom tørklædet gør hos muslimer, halskæder med et kors hos kristne, og den runde hat jarmulka hos jøderne.

Mange går bare forbi, stopper op og ber og så går videre..

Her transporteres alt på cykler... 

Det værste var at opleve alle de gadebørn der er hernede, man lærer aldrig og ignorerer dem, vi fik af vide at vi ikke måtte give dem noget, det var hårdt..

Michael havde en der fulgte after ham og tiggede om penge til mad.. Men han fik ikke noget..