Seehausen´s Travels The World 2008 - 2015: Fanø

Så går turen tll Fanø.. Færgefat fra Esbjerg 12 Min... Vi har taget Lukas med på efterårsferie.

Fanø er en 56 kvadratkilometer stor, langstrakt sandø i Vadehavet ud for Esbjerg. I april 2005 blev det vedtaget, at Fanø Kommune - som flere andre øer - skulle bevares som en selvstændig kommune.

Fanø har igennem historien været præget af søfart, men domineres i dag hovedsagelig af turisme. Lokalbefolkningen ernærer sig almindeligvis ved turisterhvervet eller tager færgen til Esbjerg for at arbejde dér. Turistattraktionerne er især stranden og naturen, med udflugter til Vadehavet som noget ganske særligt. Fanø står ikke tilbage for mere kendte sommerlandsdestinationer, heller ikke hvad angår det kulinariske eller det kulturelle.

Der er gode muligheder for at finde rav og det rige dyreliv på Fanø omfatter blandt andet et mylder af vilde kaniner.

Fanø er også en del af Nationalpark Vadehavet

Fanø har fra de ældste tider været krongods og optræder i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Fanøs befolkning købte øen af kongen på auktion i Ribe i 1741 og fik herved retten til "fri sejlads", hvilket hidtil havde været forbeholdt ripenserne. Indtil 1741 var hovederhvervet fiskeri. Frem mod 1807 prægedes øen af vækst med tiltagende skibsbyggeri og en hastigt voksende handelsflåde.

Fanø mistede hovedparten af denne flåde under Englandskrigene i 1807-14, og det blev indledningen til en stagnationstid, der varede til omkring 1840.

Herefter var der igen kraftig vækst i skibsbyggeriet, og frem mod højdepunktet i 1897 oplevede Fanø sin guldalder. I perioden fra 1768 til 1896 blev der på Fanø bygget ca. 1100 skibe. Godt tyve år senere var Fanøs flåde, der lige siden 1783 havde været en af de fire største flåder i Danmark, stort set forsvundet.

Under 2. verdenskrig var mange af Fanøs sømænd beskæftiget på danske handelsskibe – nogle sejlede for hjemmeflåden, andre sejlede forsyninger over Atlanten for de allierede. Mange fanniker mistede livet ved påsejling af søminer eller ved tyske ubådesangreb. På Fanø befæstede tyskerne øen som led i deres beskyttelse af havnen og lufthavnen i Esbjerg. I alt blev der på Fanø opført knap 300 bunkers. Der blev også anlagt minefelter, betonveje samt to tipvognsjernbaner. Befæstningsværkerne sætter stadig i dag deres spor rundt omkring på øen.

Fanøs beliggenhed ved Vadehavet (og den yderste vestlige kyst) gør, at øen er ideel på trækruten for fugle på vej til og fra deres ynglepladser. Mange spændende fuglearter kommer forbi.

Fanøs beliggenhed lidt vest for den jyske halvø ud for Esbjerg – uden fast forbindelse til et kontinent – gør, at der er flere dyrearter, som ikke findes på Fanø, og flere dyrearter er importeret til øen. Flere dyrearter kan ikke trives, da Fanø jo ret beset bare er én storrevle, som er blevet til en klit. Der findes f.eks. ikke rotter, egern, muldvarpe, grævling og hugorm. Til gengæld er der forholdsvis mange ræve, og netop det store antal ræve de sidste år er med til at ændre Fanøs natur – det er f.eks. ikke nemt at finde ynglendemåger mere; disse tages simpelthen af rævene. Jagt tager nogle ræve, men det er ikke nok til at beskytte de ynglende fugle. Kaniner, harer, pindsvin og rådyr er talrige.

Sydvest for øen samles mange sæler på en sandbanke på den anden side af Galgedyb. Ved ebbe er det muligt at gå ud til renden.