Da vi kommer retur fra Sønderho gl. fuglekøje er drengene vågen og vi beslutter at køre en tur ind til Sønderho alle 4
En tur på kunstmuseum
Fanø Kunstmuseum blev etableret i 1992 i Sønderho i den fredede bygning, som Kromann i 1868 havde bygget som købmandshandel og skibsproviant. Kunstsamlingen, som er grundlaget for Fanø Kunstmuseum, blev skabt af Ruth Heinemann, som i 60´erne begyndte at indsamle billeder helt tilbage fra 1850. Ruth Heinemanns indsamling blev støttet af bl.a. statsminister Viggo Kampmann, kulturminister Julius Bomholt og Esbjerg-borgmesteren Henning Rasmussen, og i 1971 blev en støtteforening oprettet. Museet har fortsat en aktiv støtteforening, nemlig Fanø Kunstmuseums Venner.
Men etableringen af selve museet skyldes i høj grad økonomisk støtte fra Alice og Tage Sørensen fra Esbjerg, som også har ydet betydelig støtte ved erhvervelsen af værdifulde billeder til museets samling og dermed bidraget til samlingens dybde.
Fanø Kunstmuseum råder over mere end 1100 værker, som alle har en tilknytning til Fanø gennem motiv eller kunstner. Museets formål er at formidle billedkunst med tilknytning til øen og egnen, og samlingen spænder fra 1800-tallets romantiske fremstillinger af livet på Fanø til værker af nutidige kunstnere. Det er museets fornemste opgave, at vise spændvidden i kunsten på Fanø fra før op til i dag.
Kunstmuseets udstillinger viser værker af kunstnere som har haft censurerede udstillinger, men bestyrelsen kan i nogle tilfælde dispensere fra dette
Det var meget lokale malere der var udstillet, drengene syntes ikke det
var så spændende
Var virkelig vild med dette værk
Det er ren idyl
Vandstandsmåleren viser hvorfor der er lavet diger på Fanø
SønderHo Kro
hmmm små folk bor på Fanø
Hvor kan man altid finde manden hvis han bliver væk.... kroen.... NEJ.. Ved spisekortet....
Sønderho Kirke
Sønderho kirke er bygget i 1782 og er bygningsmæssigt unik. Den er bygget som et smalt langskib med "indbygget" tværskib efter den på stedet traditionelle skik, hvorefter man i takt med befolkningsudviklingen tilbyggede "kviste". Da sognet i slutningen af 1700-tallet var på sit befolkningsmæssigt højeste og der efter traditionen skulle være plads til sognets voksne befolkning til gudstjenesterne, byggede man kvistene ind i kirkens grundplan. Derved er kirkens grundplan blevet næsten kvadratisk. Ind i dette rum flyttede man, hvad der kunne bruges fra den kirke, der var blevet brudt ned i begyndelsen af 1782, fordi den var helt ødelagt af bl.a. stigende grundvandsstand. Det vides ikke, hvornår den tidligere kirke er bygget, men præstetavlen er i hvert fald påbegyndt i 1500-tallet med reformationen.
Kirkens gamle inventar, en døbefont fra 1200-tallet, alteret fra 1717, et pulpitur til brug for "fattigfolk og fremmed kram", prædikestolen fra 1661 – den stammer efter sigende fra hospitalskirken i Ribe – og skriftestolen flyttede man ind og passede til. Da vægten i gudstjenesten på dette tidspunkt var flyttet fra altertjenesten til ordets forkyndelse, placeredes prædikestolen nogenlunde midt på sydsiden. Kirken havde fået form som en salskirke. Belysningen var tællelys i mange messinglysearme skænket af søfolk i tidens løb. Først i 1932 fik kirken som resten af byen elektricitet. Fra eget elektricitetsværk i øvrigt. Alt dette inventar findes stadig i den store kirke, der i dag kan rumme ca. 450 mennesker. Og så mange er der hver juleaften, selvom byens faste indbyggertal nu kun er omkring 340.
Til erstatning for det gamle udtjente orgel fra 1904, blev der 1. søndag i advent 2006 indviet et nyt orgel til Sønderho Kirke. Det er bygget af Orgelbyggeriet Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl, og har 16 stemmer, fordelt på 2 manualer og pedal. (1072 piber). Med det nye orgel, der er tegnet af arkitekt Ebbe Lehn Petersen og intoneret af Peter Christensen, er det lykkedes at skabe et usædvanligt helstøbt instrument, der klangligt såvel som arkitektonisk, klæder dette store, smukke kirkerum på fornemmeste vis.
I kirkens nordvestre hjørne er opstillet gravsten fra o. 1700. De har alle stået eller ligget på kirkegården, men blev placeret inde i kirken o. 1965 for at forebygge yderligere forvitring. Disse gamle sandstensgravsten fortæller deres part af sognets historie. Der findes stadig meget gamle gravminder på kirkegården.





Ingen kommentarer:
Send en kommentar