Vi kører videre på sightseeing og nu skal vi opleve ISKCON Templet...
Gadebørn der solgte alt muligt ved bilerne, når vi holdte for rødt..
Det er altd hårdt at se gadebørn og hjemløse.. Det er et stort problem i Indien og man havde jo bare lyst til at tage dem allesammen med hjem..
Dette billede er st godt symbol på hvad mine forventninger om Indien ville være
ISKCON templet
Sri Sri Radha Parthasarathi Mandir, generally known as the ISKCON Delhi temple, is a well known Vaishnav temple of Lord Krishna and Radharani in the form of Radha Parthasarathi. Opened in 1998, it is located at Hare Krishna Hills, in the East of Kailash area of New Delhi, India.It is one of the top tourist place in Delhi to visit.It is not just a temple but also a Vedic Learning Center in very scientific way.
Der var rigtig mange søndagsskolebørn der..
Der var en politimand der var meget interesseret i Michael...
Der kom en søndagsskolelære op til os, der var meget interesseret i at vise os rundt og fortælle om stedet, jamen det skulle hun da have lov til..
Swami Srila Prabhupada
(1. september 1896 – 14. november 1977) var en indisk åndelig leder og grundlægger af den hinduistiskebevægelse ISKCON (Hare Krishna).
Der var konstant sang, dans og tilbedning... det virkede på mig som fup....
Narasimha
Der var engang en dæmonkonge, der hed Hiranyakashibu. Efter nogle anbefalinger fra hans guru, Shukracharya, foretog han nogle strenge bod for Brahma, og Brahma viste sig for ham. Dæmonkongen bad Brahma om 3 velsignelser, som han håbede ville gøre ham udødelig. De 3 ønsker var:
- at intet dyr eller menneske måtte kunne slå ham ihjel.
- at hans død ikke måtte forekomme hverken udenfor eller indenfor hans palads.
- at hans død ikke måtte forekomme på en dag eller nat.
Da Brahma havde velsignet ham med disse 3 ønsker, så troede dæmonkongen, at han var blevet udødelig, og begyndte at torturere helgener. Men det gik ikke op for dæmonkongen, at intet menneske kunne være udødeligt, og han begyndte at tvinge hans undersåtter til at tilbede ham som Gud.
Dem som nægtede at tilbede ham som Gud blev enten slået ihjel eller smidt ud af hans kongerige. I mellemtiden var hans hustru gravid, og hun plejede at lytte til Bhagavatha af Naradha Maharishi. Hun gav senere fødsel til sønnen Prahlada. Da Prahlada i hans fostertilstand lyttede til Bhagavatha, så blev han en Narayana (Vishnu) tilbeder.
Prahlada sang hele tiden ”Om Namo Bhagavathe Vasudevaya”, og det lykkedes ikke for dæmonkongen at omvende hans søn til at tilbede ham.
Prahlada blev ved med at tilbede Vishnu, og begyndte at omvende mange børn til at gøre det samme. Det førte til at dæmonkongen gjorde mange horrible ting mod Prahlada. F.eks. skubbede han sønnen ud fra et bjerg, men Prahlada kom altid uskadt tilbage eftersom hans tro på Vishnu var meget stærk.
En dag blev dæmonkongen så træt af sønnen, at han ville prøve det sidste for at gøre en ende på ham. Han bad derfor sønnen om at vise hans Gud for ham, og hvis det ikke lykkedes, så skulle Prahlada begynde at tilbede hans far som Gud.
Prahlada fortalte sin far, at hans Gud Narayana (Vishnu) var over det hele – endda i søjlerne og selv i de mindste partikler. Dæmonkongen gik derefter hen til en søjle og brækkede den midt over for at se, om Gud var der.
Men i det øjeblik kom Gud i form af Narasimha, og tog fat om dæmonkongen og gik hen til dørtærskelen og dræbte dæmonkongen.
Prahlada sang en lovprisningssang for Narasimha og Laksmi (Vishnu’s hustru) og han fik deres velsignelse.
Grunden til at Vishnu tog avatar som en menneskeløve, var fordi han ikke måtte bryde den velsignelse, som dæmonkongen havde fået af Brahma.
Derfor tog Vishnu form som Narasimha – der hverken var menneske eller dyr. Vishnu dræbte også dæmonkongen ved dørtærskelen fordi det hverken lå inde eller udenfor paladset, og han dræbte ham på overgangen mellem dag og nat.
- at intet dyr eller menneske måtte kunne slå ham ihjel.
- at hans død ikke måtte forekomme hverken udenfor eller indenfor hans palads.
- at hans død ikke måtte forekomme på en dag eller nat.
Da Brahma havde velsignet ham med disse 3 ønsker, så troede dæmonkongen, at han var blevet udødelig, og begyndte at torturere helgener. Men det gik ikke op for dæmonkongen, at intet menneske kunne være udødeligt, og han begyndte at tvinge hans undersåtter til at tilbede ham som Gud.
Dem som nægtede at tilbede ham som Gud blev enten slået ihjel eller smidt ud af hans kongerige. I mellemtiden var hans hustru gravid, og hun plejede at lytte til Bhagavatha af Naradha Maharishi. Hun gav senere fødsel til sønnen Prahlada. Da Prahlada i hans fostertilstand lyttede til Bhagavatha, så blev han en Narayana (Vishnu) tilbeder.
Prahlada sang hele tiden ”Om Namo Bhagavathe Vasudevaya”, og det lykkedes ikke for dæmonkongen at omvende hans søn til at tilbede ham.
Prahlada blev ved med at tilbede Vishnu, og begyndte at omvende mange børn til at gøre det samme. Det førte til at dæmonkongen gjorde mange horrible ting mod Prahlada. F.eks. skubbede han sønnen ud fra et bjerg, men Prahlada kom altid uskadt tilbage eftersom hans tro på Vishnu var meget stærk.
En dag blev dæmonkongen så træt af sønnen, at han ville prøve det sidste for at gøre en ende på ham. Han bad derfor sønnen om at vise hans Gud for ham, og hvis det ikke lykkedes, så skulle Prahlada begynde at tilbede hans far som Gud.
Prahlada fortalte sin far, at hans Gud Narayana (Vishnu) var over det hele – endda i søjlerne og selv i de mindste partikler. Dæmonkongen gik derefter hen til en søjle og brækkede den midt over for at se, om Gud var der.
Men i det øjeblik kom Gud i form af Narasimha, og tog fat om dæmonkongen og gik hen til dørtærskelen og dræbte dæmonkongen.
Prahlada sang en lovprisningssang for Narasimha og Laksmi (Vishnu’s hustru) og han fik deres velsignelse.
Grunden til at Vishnu tog avatar som en menneskeløve, var fordi han ikke måtte bryde den velsignelse, som dæmonkongen havde fået af Brahma.
Derfor tog Vishnu form som Narasimha – der hverken var menneske eller dyr. Vishnu dræbte også dæmonkongen ved dørtærskelen fordi det hverken lå inde eller udenfor paladset, og han dræbte ham på overgangen mellem dag og nat.
Her i templet tilbeder de Lord Krishna
Krishna is a major Hindu deity worshiped in a variety of different perspectives. Krishna is recognised as the Svayam Bhagavan in his own right or as the complete/absolute incarnation of Lord Vishnu. Krishna is one of the most widely revered and popular of all Hindu deities. Krishna's birthday is celebrated every year by Hindus on the eighth day (Ashtami) of the Krishna Paksha (dark fortnight) of the month of Shraavana in the Hindu calendar.
Krishna is also known as Govinda, Mukunda, Madhusudhana and Vasudeva. Krishna is often described and portrayed as an infant eating butter, a young boy playing a flute as in the Bhagavata Purana, a young man along with Radha, a young man surrounded by women or as an elder giving direction and guidance as in the Bhagavad Gita. The stories of Krishna appear across a broad spectrum of Hindu philosophical and theological traditions. They portray him in various perspectives: a god-child, a prankster, a model lover, a divine hero, and the Supreme Being. The principal scriptures discussing Krishna's story are the Srimad Bhagavatam, the Mahabharata, the Harivamsa, the Bhagavata Purana, and theVishnu Purana. The anecdotes and narratives of Krishna, in topic, are generally titled as Krishna Leela.
Worship of the deity Krishna, either in the form of deity Krishna or in the form of Vasudeva, Bala Krishna or Gopala can be traced to as early as the 4th century BC. Worship of Krishna as Svayam Bhagavan, or the supreme being, known asKrishnaism, arose in the Middle Ages in the context of the Bhakti movement. From the 10th century AD, Krishna became a favourite subject in performing arts and regional traditions of devotion developed for forms of Krishna such asJagannatha in Odisha, Vithoba in Maharashtra and Shrinathji in Rajasthan. Since the 1960s the worship of Krishna has also spread in the Western world and in Africa largely due to the International Society for Krishna Consciousness (ISKCON). Gaudia Math is also a leading proponent of Krishna worship.
Some religiously oriented scholars have tried to calculate dates for the birth of Krishna, some believing that Krishna, under the name of 'Vasudeva Govinda Krishna Shauri', flourished as the ruler of Shuraseni and Vrishni tribes on the now-submerged island of Dwaraka (off the coast of Gujarat, India) sometime between 3200 and 3100 BC
Hun ville gerne have at vi tog billeder af hende, med hendes egen mobil, men da hun så billederne sagde hun at det var vi godt nok ikke gode til... OKI så da...
Da vi skulle afsted kunne vi næsten ikke komme af med vores guide og det var da lige før hun var hoppet ind i bilen med os...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar